Send mail

Historien om Skotteruphus

Skotteruphus, der oprindeligt hed Bostedet i Espergærde, blev startet i år 1989. Op til 1989 havde direktøren John Heegaard og hans kone Henriette Heegaard arbejdet mange år med unge, der var endt på et sidespor.

I årene op til år 1989 arbejdede Henriette på den selvejende psykiatriske behandlingsinstitution Snekkersten-kollektivet og senere på ungdomspsykiatrisk afdeling Montebello i Helsingør, hvor de to overlæger på afdelingen manglede et sted at anbringe unge. Dette behov for anbringelsesmuligheder fra psykiatrisk afdeling faldt sammen med, at Allan Holmgren lukkede behandlingsinstitutionen Snekkersten-kollektivet og åbnede konsulent-, uddannelse- og behandlingsvirksomheden DISPUK. Der opstod derfor en mulighed for at skabe et nyt bosted og videreføre Snekkersten-kollektivets tanker, idet John og Henriette havde et dobbelthus i Espergærde, hvor sidebygningen kunne rumme tre unge.

Bostedet har gennem årene fortsat et tæt samarbejde med DISPUK. Ligeledes har Skotteruphus fra begyndelsen deltaget i forskellige konferencer; heriblandt med Boscolo, som var en af grundlæggerne af den systemiske terapi samt med grundlæggeren af narrativ terapi Michael White.

Skotteruphus har altid haft et systemisk/narrativt teoretisk og metodisk grundlag – først systemisk og senere i højere grad narrativt, hvilket der kan læses mere om under punktet pædagogisk tilgang.

To af Skotteruphus’ inspirationskilder og samarbejdspartnere har været DISPUKS grundlægger Allan Holmgren samt Ane Werner, der var med til at opstarte konsulent- og uddannelsesvirksomheden Inpraxis.

Herudover har John Heegaard også været inspireret af A. S. Neill, der grundlagde kostskolen Summerhill for unge med vanskeligheder. Denne kostskole var et sted med konsekvenser, men også masser af hjerterum. John har særligt bragt citatet ”Et godt sted at være, er et godt sted at lære” med sig videre til Skotteruphus.

I 1994 udbyggede bostedet de tre pladser til syv pladser på Strandvejen i Snekkersten. Ligeledes blev der ansat psykologistuderende og senere uddannede psykologer til at varetage den psykoterapeutiske del af behandlingsarbejdet foruden det pædagogiske arbejde.

Der var stor efterspørgsel på pladser, og Skotteruphus handlede derfor også på tankerne om et ambulant tilbud. I 1996 købte Skotteruphus derfor den første udslusningslejlighed i Stengade, Helsingør og senere et hus på Mindevej i Espergærde til udslusningsboliger.

Omkring år 2000 lejer bostedet sig ind i selve Skotteruphus, hvoraf bostedets nuværende navn opstod. Skotteruphus er et hus på strandvejen i Snekkersten, hvor der var plads til 14 unge på selve hovedinstitutionen. Herudover blev den ambulante behandling udbygget til også at omfatte lejligheder i Humlemarken, Espergærde. På dette tidspunkt rummede Skotteruphus 42 unge, tre fuldtidspsykologer og en masse pædagogisk personale. Huset Skotteruphus lejede bostedet i fem år.

Da lejekontrakten var ved at ende, gav det mulighed for nye ideer. Direktøren John mente at stedet var blevet for stort og institutionslignende, hvorfor han valgte at gå videre med mindre enheder, hvor de unge kunne bo mere selvstændigt i egne lejligheder. Det er den konstellation, der er bibeholdt i dag, hvor Skotteruphus består af et hovedhus med lejligheder til unge, kontorer og fællesområde samt selvstændige lejligheder i Helsingør og Espergærde.

Denne konstellation giver mulighed for, at de unge kan trænes i at bo selvstændigt, men samtidig være en del af fællesskabet og få tilstrækkelig pædagogisk støtte til at opnå eller opretholde en meningsfuld hverdag.

Skotteruphus’ 30 års historie har bidraget til, at bostedet i dag kan yde den bedst mulige hjælp til mange forskellige unge, der føler sig ramt i livet.